Jubilæumsøl

RESTAURANT JULIAN FEJRER 15 ÅRS JUBILÆUM

I anledning af Restaurant Julians 15-års jubilæum i 2015 lancerede vi jubilæumsøllen ‘Julian 15’ i samarbejde med Skands Bryggeri i Brøndby. Vi valgte et lokalt bryggeri, der laver kvalitetsøl, for at mindske CO2-udslippet i forbindelse med transporten.

OM ØLLEN

Julian 15 er en tjekkisk-inspireret pilsner-type med en markant men velafbalanceret humlesmag. Den anvendte humle kommer fra Caaz-området i Tjekkiet, som bidrager til den friske bitterhed og samtidig giver en aroma og smag af blomster og frugt.

Med den sammensatte maltblanding bestående af pilsner-, münchener- og karamelmalt og humlesorterne Perle og Caaz, er denne pilsner yderst harmonisk. Julian 15 har en flot lys, gylden farve og er ”blank-filtreret”, hvilket betyder, at den er krystalklar, som pilsnerøl bør være.

Alkoholprocent 5,5% vol.